Kvalitets- og miljøpolitik

Danilift er ISO 9001 og 14001-certificeret. 

Det er Danilifts målsætning at leve op til de følgende tre kvalitets- og miljøpolitikker:

At være kvalitetsbevidste

Vi går aldrig på kompromis med at fremstille den bedste kvalitet til vores kunder, og vi vil altid leve op til vores kunders specifikke behov.

At være miljøbevidste

Vi sørger for at belaste miljøet mindst muligt i produktion og levering. Vi arbejder ligeledes hårdt på at minimere ressourcespild og forurening.

At være troværdige

Vi står inde for alt, hvad vi siger og gør.

I det følgende afsnit vil vi uddybe de ni principper, vi har vedtaget for at leve op til ovenstående kvalitetspolitikker.

1. Kundekontakt

Vi går ind for at holde en tæt kontakt med vores kunder. Det sikrer, at vi hele tiden er opmærksomme på at få dækket kundernes specifikke behov. Samtidig betyder det, at kunden hele tiden er informeret og tilstrækkeligt rådgivet om teknologiske og miljømæssige muligheder for at dække behovene.

2. Markedsføring

Vi sørger for at gennemføre markedsføring og salg på en måde, så kundens forventninger altid bliver opfyldt i sidste ende. Det gør vi ved at kommunikere åbent ud om alt fra det tekniske til prisen og til de miljø- og leveringsmæssige forhold.

3. Planlægning

Vi har en meget strukturet og effektiv måde at behandle alle led af en ny ordre på: Vi modtager ordren – vi udvikler en drejebog for den specifikke lift – vi fremstiller – vi leverer. Det sikrer, at vi får den mest optimerede produktion og at det foregår på den mest miljørigtige måde - uden overskridelser af den aftalte leveringstid.

4. Produktion

Vores produktion er altid nøje planlagt. I produktionen lægger vi vægt på at forurene mindst muligt, og vi arbejder derfor altid på tidssvarende, miljørigtige produktionsanlæg. Vi svinger aldrig i kvalitet, og vi lever derfor altid op til kundernes forventninger. Desuden arbejder vi vedvarende på at kunne genanvende produktet efter dets livscyklus. 

5. Styring af underleverandører og materialeleverandører

Det er en selvfølge, at vores underleverandører og materialeleverandører også skal være i stand til at leve op til vores fastsatte kvalitetspolitikker.

Det sikrer vi ved løbende at foretage en systematisk overvågning og vurdering af vores leverandøreres miljøforhold, produktkvalitet og evner til at levere rettidigt.

6. Uddannelse

Vi sørger for hele tiden at fastholde og udbygge ledelsens og personalets kvalifikationer. Det sker gennem målrettet uddannelse og erfaringsudveksling.

7. Ledelsessystemer

Vi vedligeholder det certificerbare ISO 9001 kvalitetssikringssystem samt et ISO 14001 miljøledelsessystem. Det er med til at sikre, at virksomheden lever op til kvalitetspolitikkerne.

Vi holder os løbende opdateret via vores miljøgodkendelse, så vi hele tiden kan forbedre og stille nye krav til vores miljøpolitik. 

8. Kvalitets- og miljøforbedringer

Vi opstiller mål for kvalitets- og miljøsikring. Vi forpligter os til hele tiden at forbedre ledelsessystemerne, produktkvaliteten, miljøet og arbejdsmiljøet.

9. Personale

Vi styrker løbende virksomhedens kompetencer ved at rekruttere dygtige, kreative og energiske medarbejdere, der lever op til vores øvrige politikker. Sikkerheden for den enkelte har absolut topprioritet.

Top